Forsikring af hund

Du har det, der kaldes objektivt ansvar for din hund.
Det betyder, at du altid er ansvarlig for de skader, din hund kommer til at lave.

Ansvarsforsikring
Derfor er det et lovkrav, at din hund er ansvarsforsikret. For at forsikringsselskaberne vil tegne en ansvarsforsikring, skal din hund være ID-mærket (se venligst nærmere herom under ID-mærkning af hund). Det kan være en god idé at tegne den udvidede ansvarsforsikring, hvis man går til træning med sin hund. Spørg på træningsstedet, om der kræves udvidet ansvarsforsikring for at du kan blive tilmeldt.

Der er flere selskaber, der er specialiseret i kæledyrsforsikringer – f.eks. Agria og Dyrekassen Danmark, men snak med dit eget forsikringsselskab, for de fleste har den almindelige hundeansvarsforsikring.

Top