Vaccination af hund

Vaccination af hunde sker for at beskytte dem mod smitte fra virussygdomme. Det anbefales, at din hund som udgangspunkt basisvaccineres. En basisvaccination gives over to gange med 3-4 ugers mellemrum.  

Normalt sker basisvaccinationen af din hund mens den er hvalp. Anskaffer du dig en ældre hund, hvor vaccinationsstatus er ukendt, anbefaler jeg også at den basisvaccineres.

 

Typer af vacciner

Der findes forskellige typer af vacciner til hunde. Valg af vaccine afhænger bl.a. af hundens alder, brug og ejerens valg.

Jeg vaccinerer normalt for følgende sygdomme:

  •          D: distemper = hundesyge (holder 3 år)
  •          P: parvo (holder 3 år)
  •          H: smitsom leverbetændelse = hepatitis (holder 3 år)
  •          Pi: kennelhoste = parainfluenza (holder 1 år)
  •          L: leptospirose (holder 1 år)
  •          Rabies: hundegalskab

 De forskellige vacciner kan kombineres efter behov.

 

Særligt om rabies

Der vaccineres kun for rabies ved rejse til udlandet, i Grønland samt hvis man er bosiddende ved den tyske grænse, hvor rævene kan have hundegalskab. Bemærk venligst, at der kan være særlige regler for rabiesvaccination af hunde i de forskellige lande. Tjek venligst dette på fødevarestyrelsens hjemmeside før rejse. jeg anbefaler, at man starter rabiesvaccination af sin hund i god tid - som minimum 30 dage inden afrejse.

Mine klienter er bl.a. fra Slagelse, Sorø og resten af Vestsjælland. Du er velkommen til at ringe på 23 69 20 97, hvis du har brug for at vide mere. 

Vaccination af hund

Top